fredag den 13. juli 2012

Fantasisyltetøj og flere hæklede lapper...


Vi har samlet enormt mange bær! Og det kan på ingen måde ses på buskene... Men nøj, hvor tog det lang tid at rense dem.


  Og ja, i skålen gemmer sig et enkelt jordbær. De når for det meste ikke længere end til ungernes maver, men her var jeg heldig at score et enkelt.

  Og så er der syltetøj til det næste lange stykke tid! Sønnen kalder det 'fantasi-syltetøj', fordi der er flere slags bær i (blandt andet et enkelt jordbær) :-). Det smager vildt godt.


Og det BLEV en lille ny kusine til ungerne! Så nu kan jeg roligt turbohækle videre på mine stadig helt formålsløse firkanter. (som med tiden jo godt kunne blive til et tæppe...)


Siden billedet blev taget, er der kommet tre firkanter mere til samlingen af formålsløse lapper.

HVIS det skulle blive til et babytæppe skal jeg nok have en 7-8 rækker af 5 firkanter, så der er jo lidt vej endnu... Altså hvis nu og såfremt - you know...

God dag derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!