mandag den 30. juli 2012

Lækre tæpper med historie

Jeg har en svaghed for tæpper... Ligesom jeg har en svaghed for kopper, kander, tasker, tørklæder, æsker, dåser, paddehatte og og og (men faktisk ikke sko)...
Nå, men jeg elsker altså virkelig tæpper og har efterhånden en hel del. Men nogle tæpper er mere særlige end andre. Disse to har en hel speciel plads i mit hjerte. Det lilla i bomulds-oldemorsfirkanter hæklede min søde mor, da hun ventede mig i 1978. Det er i barnevognsstørrelse og ligger nu og pynter (dækker) over et  meget beskidt hvidt sofaarmlæn. Det cremefarvede er også min mors værk og strikket i det lækreste bløde, bløde, bløde uld. Min mor strikkede det, mens jeg var gravid med sønnen og nøj hvor har vi haft stor glæde af det. Sønnen er novemberbarn, så han levede de første mange måneder svøbt i dette tæppe, der er pænt stort (altså større end barnevognsstørrelse).




Da jeg ventede datteren hæklede min mor et oldemor-firkant-tæppe à la mit gamle lilla babytæppe. Vi syntes, det var sjovt, at både jeg og ungerne havde et tæppe, der var 'vores' - et der kunne følge os gennem livet (som de lilla firkanter har fulgt mig). Men men men en blæsende efterårsdag, da vi var ude at gå med barnevognen, blæste/faldt tæppet ud under barnevognen. Spørg mig ikke, hvorfor det overhovedet lå dér og ikke ovenpå datteren... Da vi kom hjem opdagede vi, at tæppet var forsvundet! Vi gik turen igen og igen for at finde tæppet, men det var pist forsvundet. Argh! Derfor hæklede min mor dette stribede tæppe som erstatning. Vi blev enige om, at det nye tæppe IKKE skulle være i firkanter og ligne det forsvundne. Der måtte en hel ny tæppestart til. Og jeg er rigtig glad for det stribede, som ny pynter på (dækker over) vores meget beskidte hvide puf.




Robert er nu praktisk taget færdig. Han mangler blot at få syet arme på.  


Derfor syntes jeg, det var helt ok at få fingrene i mit nye Paris garn. Jeg gik i en sen aftentime igang med denne firkant. Og jeg ved godt, jeg har gang i alt for mange projekter... Tænker det er helt indlæg i sig selv: Uafsluttede projekter. Zigzagtæppe, firkanttæppe (eller firkanter uden formål), hæklet cirkelpude, trekantpude etc etc etc. Men sådan må det være. Lidt efter lidt bliver tingende vel færdige...

Fesne farver og uskarpt foto. Farverne er virkelig lækre i virkeligheden.


Opdagede lige, at min kaffekop matcher min dug... He he...

2 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle fine tæpper(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min give away, hvor man kan vinde et gavekort på 250kr(:

    http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/07/give-away-nr-7_22.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg kigger ind hos dig.
      Jeg har også en give away kørende. Tjek den gerne :-)
      Kh Eva

      Slet

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!